lørdag den 13. maj 2023

 Det er jo en sjov tanke at menneskeheden, i hvert fald både den kristne og muslimske, - mener at et individ, - en person, - efter døden stadigvæk lever videre som et præcist definerbart individ/person. Rent praktisk er det jo egentlig ulogisk. Vi er i dag tæt på 8 milliarder mennesker på jorden, -. så med alle dem der har levet, og dem der lever nu, så bliver der ret overbefolket i himlen eller helvede, Man kan jo så sige, at en sjæl ikke behøver plads, - men hvad er så egentlig meningen med "evigt liv", - hvis dette evige liv bare betyder at man svæver rundt som en sjæl, så er det jo egentlig ligegyldigt. 

Vi snakker jo alle sammen om at vi skal mødes igen, - men så er himlen for min mor, - der for nylig har forladt denne jord, - helt sikkert at hun er genforenet med sine søskende. Jeg kan jo så ikke være med i denne, - hendes -, himmel, - jeg må have en anden himmel, - hvor min mor er voksen, - og hvor jeg og mine søskende er til stede/født. En af mine søskende er allerede gået i forvejen, - det var ovenikøbet den yngste. Jeg ved at det var hårdt for min mor, jeg ved ikke hvor mange timer hun har tilbragt omme ved hans grav, men så jo tit mors Fiat Panda stå omme på parkeringspladsen op til kirkegården, og et par gange gik jeg da lige ind og hilste på, - men jeg var vel egentlig uønsket.

Der er jo kun gået godt et par måneder siden mor "gik bort". Mit eget liv har jo været tomt i mange år, måske altid, - det er jo et spørgsmål om hvad man ser i meningen med livet.

Burde jeg egentlig have levet. ?

Jeg fik kighoste da jeg var helt spæd. 

Ikke fordi min mor snakkede meget om det, men hum fortalte mig engang at jeg nok ikke havde overlevet hvis hun ikke havde brugt den viden hun havde fået da hun var sygepleje elev.

Nå, - men jeg har været på denne jord i over 68 år nu, - og der har da været mange gode oplevelser, som det er værd at se tilbage på. 

Det hele er jo kun i mit hoved, - altså det jeg kan huske, - og nogen af dem jeg har mødt på min vej kan så, - måske -, huske noget vi har oplevet sammen.


onsdag den 12. april 2023

 Det måtte jo komme, - min mor, vores mor, har forladt denne verden.

Jeg har lige læst det som jeg skrev i Januar måned, hvor jeg selv lige havde rundet de 68 år, og mor i december 95 år. Var jo nede og besøge hende på min fødselsdag, har jo sat en "selfie" ind med billede fra den dag her på bloggen, og var jo også forbi på hendes fødselsdag d. 16. December.

Bisættelsen var her den 14. Marts, og urnen skal så sættes ned d. 18. April.

I øjeblikket står jeg i en situation hvor jeg egentlig stiller mig selv spørgsmålet:

Hvad skal du bruge resten af dit liv til.

Når man tænker tilbage på livet, - så foregår det jo i etaper.

Nogen gange med "flydende" overgang, og andre gange med en skarp klar opdeling.

Jeg har så lige oplevet en af de skarpe overgange.

Jeg har jo ikke selv stiftet familie, - gjorde engang et noget umodent forsøg, blev gift med en enlig mor.

Hvis min daværende kone virkelig havde "ønsket mig" kunne det måske have lykkedes, - men hendes agenda var vist en anden, - min tilstedeværelse var vist mere en fodnote i hendes liv.

Min livserfaring er at man ikke kan gennemtvinge lykken.

Det eneste positive i øjeblikket, set med mine øjne, er at vi snart har sommer igen. 

Rent fysisk har jeg været langt nede for 2- 3 år siden, - ja på et tidspunkt var jeg jo nærmest invalideret, og at jeg sidder her i dag og skriver, - det havde jeg ikke regnet med dengang.

Det er jo stadigvæk ret koldt udenfor, - men solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så det bliver nok til en tur i kolonihaven lidt senere.








tirsdag den 3. januar 2023

 3. Januar 2023

Der er gået næsten 3 år siden at jeg har skrevet her på bloggen.

Meget vand er løbet i havet siden, - og meget har jo også ændret sig. Er jo på mit tredje år som folkepensionist, - ja, tiden flyver.

Det er over 1 ½ år siden at mor flyttede til Holeby, helt præcis d. 30. maj 2021.

Det er blevet til mange ture derned, - men der er jo lidt længere end til lige at smutte om til 111 A på Boulevarden.

Har jo taget turen nogle gange på elcyklen sommeren 2021 og `22 ad den gamle jernbanelinje, som jo er lagt ud som cykel og gangsti i dag. 

Resten af turene foregår jo i bil, har jo lige fået den synet igen, - selvom det ikke er meget jeg kører, men den er jo god at have, især her om vinteren.

På privatfronten er der jo ikke ændret det store, bor jo på 13. år i Østre Park, og da lejligheden er i stueplan med egen indgang, så jeg ikke skal ind i opgangen til 1. og 2. sal, - så er det næsten som at bo i et rækkehus. 

Nåede jo at bo i Lollands Centret i godt 28 år, så med lidt hovedregning, - så skal jeg bo her ca. 15 år mere for at det går lige op. 

Her den 16. December blev mor jo 95, og jeg var jo nede for at sige tillykke. Løb så ind i Karsten og Inge, som også var der for at lykønske på dagen. 


Det billede jeg har sat ind her er ikke fra d. 16. December, men en "selfie" jeg tog da jeg var nede hos mor på min egen fødselsdag d. 9. November 2022. 



onsdag den 19. februar 2020

Har ikke skrevet her på bloggen siden min 65 års fødselsdag sidste år.

Årsagen skal nok findes i at der egentlig intet nyt sker i mit liv.

Jo, - jeg lever jo en dagligdag, og alt er jo ikke 100% ens, men det er ikke nok til at jeg gider at skrive det ned. Dog er jeg begyndt at "kigge tilbage" i tiden på hvad jeg har skrevet tidligere, idet jeg jo nu har bevaret næsten 5 års skriblerier om løst af fast i mit liv. Nogen gange er der dage og uger imellem at jeg har skrevet noget, men det giver alligevel et overblik over mit liv.

Ser jo bl.a. en af mine facebook venner jævnligt lægge en billedserie ud fra hendes vandreture med hunden, og det er jo gode naturbilleder, og hunde/dyr er jo altid gode emner på et billede.

Problemet er så set fra mit synspunkt, - at når ruten og omgivelserne er næsten det samme gang på gang, så blegner interessen fra min side efter 10 - 20 næsten identiske fotoserier, - ja, egentlig længe før.

Hvis så der var en god tekst med, med lidt nyheder o.l., så ville det jo hjælpe gevaldigt, men følgeteksten er ret kort og nærmest enslydende fra gang til gang.

Fik her sidste år skrevet en kommentar på FB i forbindelse med et billede af en solopgang, - at vi vel efterhånden var "mættet" med solopgange og solnedgange.

Jeg får normalt skyld for at være en temmelig habil fotograf, - uden selv at gøre noget stort nummer ud af det, - men jeg kan love for at jeg fik nogen slag over snuden for denne bemærkning.

JEG VAR BARE MISUNDELIG, var en af kommentarerne.

Mit budskab blev komplet misfortolket, - og jeg har valgt at resignere og udelade at prøve på at forklare hvad jeg mente.

Mit medlemskab af facebook kan vel efterhånden føres 12 år tilbage i tiden, og funktionen "mine minder på facebook" bringer mig jo også jævnligt en del år tilbage i tiden.

Der er jo kun 2 - 3 måneder til at jeg kan sende ansøgning om folkepension ind.

Det bliver jo egentlig ikke den store overgang, for jeg "kører" jo på 5. år som efterlønner, og selvom man egentlig er en del af arbejdsmarkedet stadigvæk, så er man jo rent teknisk/praktisk fjernt fra det.

Jeg har lagt min kost om her de seneste dage.

Havde jo en periode på ca. 3 uger her sidste tidlige forår, - hvor jeg var totalt invalideret. Var ikke uden for en dør i 12 dage, og kom kun meget langsomt ovenpå igen.

Det blev jo så til en sommer med mange gode oplevelser, - cykeltur søen rundt, - tur med hajkutter, - 70 års jubilæum for Boligforeningen Lolland, og 100 års jubilæum for boligforeninger generelt, - det sidste blev fejret med helstegt pattegris og stort telt ude ved Dampmøllen.

Var også med jazztoget til Bandholm, fil sejlet et par gode ture sammen med Lars på søen, og nåede da også et par gode badeture til Bredfjed, selvom det ikke rigtigt vil blive som i gamle dage.

Fik også cyklet en del gode ture med min elcykel, bl.a. en tur ad jernbanestien til Rødby Havn, - og senere hen på sommeren en længere tur på diget ud mod Nakskov siden.

Der var jo arrangeret musik på torvet en del gange også, så her blev det til nogle eftermiddage med god musik og høkerbajere igennem sommeren.

Mit store hængeparti er så min havkajak, den fik lov at blive liggende i garagen hele sidste sommer, men har alvorlige planer for den i år, - har tænkt mig at montere pontoner på siderne. Lidt latterligt måske, men det er åndsvagt at have en god kajak liggende til ingen nytte, så må folk more sig over "støttehjulene".

Jeg ved ikke om jeg har husket det hele, - noget er nok smuttet, men det meste er vist med.

Jo, - jeg gjorde jo ikke det store nummer ud af min 65 år fødselsdag, men fik lavet et lagkage til 220 kr. omme hos bageren på torvet, som jeg tog med om til mor.
Den var til 10 personer, det var det mindste de ville lave til, så der var jo 2/3 tilbage af den på fødselsdagen, så resten kom i køleskabet, og det blev til en gang kaffe og lagkage mere inden den (næsten) var udryddet.




















lørdag den 9. november 2019

65 ÅR

Jeg vælger at starte dette indlæg med denne overskrift, - for det skal lige fordøjes.

Du er sku` blevet gammel.

Man kan lige så godt se det i øjnene, - den tid man kan forvente fortsat at være på denne klode er begrænset, - det tynder ud i rækkerne blandt venner og bekendte, og lige pludselig er det dig selv som står for tur.
Jeg skal inden længe om til Mor og nyde eftermiddagskaffen sammen med hende. Om godt en måneds tid har hun fødselsdag, og om "gud vil", så bliver det til 92 år.

Jeg glæder mig over hver dag hvor jeg kan køre om og hilse på hende, og se at hun stadigvæk kan klare sig med den begrænsede hjælp som kommunen leverer ( 20 minutter hver 3. uge ), og at jeg lige klarer lidt købmandsvarer, bærer lidt skrald ned, og småting der lige kan klares når jeg nu "alligevel er der".

Jeg har haft stor glæde af at skrive her på "bloggen" ignnem de seneste år, men det er ligesom om at dette behov for skriftligt at bearbejde min hverdag, og nedfælde den på "papir" er aftaget.

Ligesom man kender udtrykket "mæt af dage", så er jeg ligesom kommet til et punkt hvor jeg er "mæt af ord".

Jeg føler ganske enkelt at jeg har fået sagt det jeg skal, - i det store hele.

Jeg kan da stadigvæk have lyst til at fortælle om noget jeg har oplevet, men her kan Facebook i stor udstrækning klare behovet.

De mere dybe og filosofiske tanker er tænkt og skrevet på disse sider igennnem nogle år, og jeg har vist været rundt om det meste.

Universet, meningen med livet, o.s.v..

Dermed ikke sagt at jeg ikke vil skrive her på bloggen eller hjemmesiden mere, men det bliver ikke i den udstrækning som tidligere.




mandag den 28. oktober 2019

Indtil for nogle få måneder siden har jeg jo jævnligt nedfældet mine tanker her på bloggen, og før det -, direkte på min hjemmeside.

Nu er det så 2 - 3 måneder siden at jeg sidst har været "på" her i mit eget lille forum.

Jeg er jo stadigvæk på Facebook, og her lægger jeg da stadigvæk lidt billeder og videoer ud, - tit krydret med en lille historie.

For nylig fik jeg endda svar fra DMI, idet jeg havde kommenteret et indlæg fra dem om at vi nu havde nået topgrænsen for nedbør i et normalt år.

Det sker jo jævnligt at andre på FB kommenterer ens indlæg, men det er jo altid lidt specielt når kommentaren kommer fra selve mediet, det være sig en TV eller radiokanal, eller som i dette tilfælde vores nationale vejrprofeter fra DMI.

Det er jo over en måneds tid siden at jeg hev min båd op af vandet, så den ligger jo og hygger sig til næste sæson.
Græsset i haven skal jo nok heller ikke slås flere gange i år, så der er ro på de udendørs aktiviteter.

De har så lovet noget sol de kommende dage, og da jeg jo har investeret i en elcykel, og da også har taget et par lidt længere ture på den, udover utallige kortere ture rundt i lokalområdet, så kunne jeg måske planlægge en tur ud i det "blå" en af de nærmeste dage.

Temperaturen er knap 7 grader her kl. 9:30 Mandag formiddag, så man skal klæde sig varmt på.

Er jo omme hos mor 2 - 3 gange om ugen, både for at få en hyggelig sludder, og også for at se hvordan det står til, og lige klare et par praktiske småting i husholdningen.
Handler jo alle mors købmandsvarer nu, vi har sat det i system, så at jeg ikke som i starten lavede regnskab for hver gang.
Jeg betaler over mit hævekort når jeg handler ind, og så betaler mor et a`conto beløb til mig, så er jeg/vi fri for besværet med byttepenge hele tiden.

Fik jo også købt en ny telefon her for nylig, en HUAWEI P30 PRO, som er det mest avancerede man p.t. kan få på mobilmarkedet.

Den er blevet udnævnt til den bedste smartphone i 2019.

Jeg har jo aldrig sparet på den slags ting, mener ikke det kan betale sig, hvorfor have det næstbedste, - det er livet for kort til.

Jeg vil slutte her, der er egentlig ikke så meget nyt, - fylder snart 65, men har ingen planer om at fejre det.
Mor spurgte faktisk ind til det her sidst jeg var deromme, hun plejer jo at købe en gave til mig, men jeg tror at jeg vil sige til hende at hun skal springe over denne gang, er selvfølgelig glad for at hun tænker på det, og det er egentlig "gave" nok for mig.

fredag den 2. august 2019

Jeg troede faktisk ikke at jeg skulle/ville komme til at skrive mere på denne blog.

Der er så sket det at jeg faktisk har fået det ret godt igen. Dermed ikke sagt at alt er OK, - men, som det er nu, så har jeg næsten ingen smerter, og humøret er da også godt, - for det meste.

Hvad er så sket siden sidst:

Jeg var f. eks. med museums toget til Banholm under den 32. jazz festival i Maribo.

Har været oppe på torvet ved 3 "Onsdags markeder" og hørt levende musik, og nydt nogle høkerbajere.
Der er så et marked tilbage her næste Onsdag d, 7. August.

I morgen d. 3. August skal jeg med Lars til Nysted og sejle en tur med en Hajkutter. Det var jeg også for 4 år siden, og det var en god tur med meget frisk vind, - det bliver det så ikke i morgen, kun 2 sekundmeter, så det bliver en tur for landkrabber.
Denne gang er det mest for selskabs skyld, håber, - og regner med at det bliver en rigtig hyggelig dag.

For en lille uge siden tog vi en heldagstur Søndersø rundt, Lars og mig. Han har jo købt en træjolle, bygget af en Letlænder som de har lavet dem i århundreder.
Den er så lavet i grantræ, da lærketræ ikke er til at købe for penge mere, - japanerne og kineserne opkøber det hele.
Den er fladbundet og meget levende, men efter et stykke tid havde jeg vænnet mig til den.

Jeg må indrømme at jeg igennem et par måneder har inhaleret en del bajere for at komme igennem dagene med smerter, - og det må siges at høre under medicin, - ellers var jeg nok sprunget ud fra et højhus, eller noget lignende. Det har så også tæret kraftigt på pengepungen.

Nu har jeg så lidt styr på det hele, og det ser lidt lyst ud igen.

Jeg er jo omme hos mor jævnligt, - et par gange om ugen for det meste efterhånden.

Stopper nu, - kunne nok skrive en del mere, men i store træk dækker det nok den forgangne tid.

Hov, - den går sgu` ikke, - har jo været både til en 60 års fødselsdag med helstegt pattegris her i sommer.

Vi har fejret 100 året for oprettelsen af boligforeningerne i Danmark med stort kaffebord om morgenen, - og samme dag holdt vi vores årlige sommerfest i Østre Park med grillmad og musik og dans om aftenen.

Udover det var jeg jo også til boligforeningen Lollands 70 år jubilæum ude ved dampmøllen, også med musik og grillmad, og helstegt pattegris.

Her den 10. August skal jeg også have helstegt pattegris i.f.m. vores årlige cykeltur rundt om søen. Vi starter med "morgenkaffe" kl. 9, hvorefter turen går rundt om Søndersø med rigelige pitstop. Når vi kommer hjem igen står den så på grill, musik og hyggeligt samvær.

Ja - ja, - jeg havde ikke glemt det, - men det kom bare til mig efter at jeg havde "lagt pennen".

Nu må det så være godt for denne gang.